FK Administration giver jer mulighed for struktureret etablering af datagrundlaget for FK Login, som hjælper jeres brugere med at logge ind i de fælleskommunale fagsystemer.
Med FK Administration behøver I ikke at logge ind og oprette fagsystemernes rollehierarki inde i Fælleskommunalt Administrationsmodul. Det klarer FK Administration for jer. I kan derfor fokusere på at knytte jeres jobfunktionsroller sammen med de relevante sikkerhedsgrupper i jeres AD via FK Administration.
Uanset om jeres lokale rollehierarki i AD er baseret på organisationsenheder (Organizational Unit), grupper (Security Group) eller noget helt tredje, så kan FK Administration tilpasses til at håndtere jeres specifikke rollehierarki.
Med FK Administration får I også adgang til vores erfarne og dedikerede supportteam. Vi står klar til at assistere med konfiguration, integration og løbende support for at sikre en problemfri implementering og brugeroplevelse.
Med FK Administration får I et godt overblik over både jeres lokale rollehierarki i AD og rollehierarkiet i Fælleskommunalt Administrationsmodul via et og samme værktøj, så I ikke behøver at logge ind i begge systemer for at skabe jer et overblik.
ADMINISTRATION
Hvordan virker det?
FK Administration er et web-baseret værktøj, der installeres i jeres lokale it-miljø. I forbindelse med installationen kobles FK Administration sammen med Fælleskommunalt Administrationsmodul.
Jeres rettighedsadministrator opretter og nedlægger jobfunktionsroller i Fælleskommunalt Administrationsmodul via FK Administration og dens service-snitfladen til Fælleskommunalt Administrationsmodul . Samtidig opretter og nedlægger FK Administration forbindelserne til de tilhørende sikkerhedsgrupper i jeres lokale AD.
Jeres rolleadministrator tildeler og fratager brugerne jobfunktionsroller ved at indmelde og udmelde dem af de respektive sikkerhedsgrupper i AD via deres normale AD-værktøjer.
Via FK Administration kan jeres rettighedsadministratorer også administrere de fælleskommunale dataafgrænsningstyper KLE, Følsomhed, Organisation og IT System.