NYHEDER

Spændende udvikling i Signaturgruppen: IN Groupe overtager MitID-forretningen

Signaturgruppen bliver nu en del af det franske selskab IN Groupe, som overtager den danske MitID-forretning, Trust Services ApS og Signaturgruppen fra Nets. Dette skaber nye muligheder for at styrke og udvikle vores identitetsløsninger og services til vores kunder.

04.11.2024 12.00
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Sed quis nisl ante. Donec mollis pulvinar mauris ut ultrices. Praesent accumsan, diam a tempor ultric.

Som en del af Nexi Group har Nets nu nået en endelig aftale om alle vilkår med IN Groupe, hvilket betyder, at Nets’ eID-forretning – herunder Signaturgruppen og Trust Services ApS – fremover vil være en del af IN Groupes omfattende identitetsområde. Efter indgåelsen af en overtagelsesaftale i november sidste år er de to parter nu blevet enige om at fuldføre overgangen.

Fortsat drift og udvikling i Aarhus

Administrerende direktør i Signaturgruppen, Niels Frimodt Sørensen, udtaler: 

”I Signaturgruppen ser vi frem til at blive en del af et europæisk setup med en klar ambition inden for identitetsområdet. Det stemmer overens med vores kompetence- og aktivitetsområder og vil udgøre et solidt fundament for den fortsatte drift og fremtidige udvikling af vores tjenester og produkter.” 

Signaturgruppen vil fortsat operere fra vores kontor i Aarhus, hvor vores dedikerede team vil sikre stabil drift og videreudvikling af vores services til kunderne.

Hvad betyder dette for vores kunder?

Med overgangen til IN Groupe kan vores kunder forvente samme sikre og pålidelige identitetsløsninger, som de kender – nu med fordelene af IN Groupes brede ekspertise og europæiske rækkevidde. Denne integration åbner for nye muligheder i udviklingen og forbedringen af vores produkter og tjenester, så vi fremadrettet kan levere høj kvalitet og stabil drift, understøttet af en stærk europæisk partner.

Har du nogle spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os!

For mere information om IN Groupe og aftalen, kan du læse den officielle pressemeddelelse her.