NYHEDER

NSIS-godkendelse af Signaturgruppen IdP er i hus

Efter et succesfuldt udviklingsforløb og en ekstern IT-revision har Signaturgruppen opnået NSIS-godkendelse af vores Full-service Lokal IdP. Denne godkendelse giver flere organisationer mulighed for at vælge en hosted Lokal IdP som alternativ til de standardløsninger, der tilbydes gennem MitID Erhverv.

19.09.2024 08.18
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Sed quis nisl ante. Donec mollis pulvinar mauris ut ultrices. Praesent accumsan, diam a tempor ultric.

Med denne godkendelse kan vi tilbyde markedets bredeste produktportefølje inden for identitetsløsninger – fra vores hostede Lokal IdP til ægte lokale IdP’er. Dette giver organisationer med særlige behov for integrationer og identifikationsmidler fleksible løsninger til at opfylde deres krav til sikker identifikation.

 

Fordelene ved en Full-service Lokal IdP
Vores Full-service Lokal IdP-løsning betyder, at organisationer, der vælger Signaturgruppen, slipper for selv at skulle gennemgå NSIS-anmeldelser eller opfylde kravene til IT-revision. Som Full-service leverandør håndterer vi alle tekniske og processuelle krav, herunder registrering af brugere og identitetsstyring, hvilket giver en simplere tilslutningsproces.

Dette gør det muligt for organisationer at drage fordel af en compliant løsning uden at skulle investere i dyre IT-revisioner eller komplekse tilpasninger. Vi påtager os ansvaret for at opfylde NSIS-kravene, hvilket også betyder, at det er Signaturgruppen, der fremgår af NSIS-positivlisten, og ikke de individuelle organisationer.

 

NSIS – en standard for sikker identitetshåndtering
NSIS (National Standard for Identiteters Sikringsniveauer) dækker hele livscyklussen for digitale identiteter – fra oprettelse til nedlæggelse. Standarden opererer med tre sikringsniveauer: Lav, Betydelig og Høj, som giver fleksibilitet til at understøtte forskellige brugsscenarier og sikkerhedskrav.

NSIS er tæt forbundet med eIDAS-forordningen, som skaber en fælles ramme for digitale identiteter i EU. Implementeringen af NSIS sikrer, at identitetsløsninger som MitID, MitID Erhverv og NemLog-in lever op til høje standarder for sikkerhed og pålidelighed.

 

En fremtid uden revisionsbyrder for kunderne
Vores Full-service Lokal IdP-løsning har allerede fået positiv feedback fra kunderne, som ser fordelene i en enkel tilslutningsproces uden behov for selv at skulle håndtere komplicerede krav. Vi glæder os til at se, hvordan denne løsning kan appellere til endnu flere organisationer, der ønsker en smidig adgang til den nationale digitale infrastruktur, uden at skulle bekymre sig om de krav, der normalt følger med en Lokal IdP.

Signaturgruppen fortsætter med at levere innovative løsninger, der gør det nemmere for organisationer at navigere i de krav, der stilles til digitale identiteter.

 

Hvis du vil vide mere om Signaturgruppens nye løsning, så kontakt:

Carsten Sørensen,
Markedschef

Mail: carsten@signaturgruppen.dk

Mobil: +45 2128 0111