NYHEDER

VildMedVin vælger Signaturgruppens MitID Aldersverificeringsløsning

Med sommerens lovændring om krav om aldersverificering ved online-handel af alkohol, tobak og nikotinprodukter, blev der sat fart på implementeringen af digitale løsninger blandt danske virksomheder. Mange nåede i mål inden fristen 1. oktober, samtidig med at Sikkerhedsstyrelsen signalerede, at de ville starte med dialog og rådgivning frem for håndhævelse.

02.12.2024 12.06
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Sed quis nisl ante. Donec mollis pulvinar mauris ut ultrices. Praesent accumsan, diam a tempor ultric.

Status på MitID Aldersverificering
Med sommerens lovændring om krav om aldersverificering ved online-handel af alkohol, tobak og nikotinprodukter, blev der sat fart på implementeringen af digitale løsninger blandt danske virksomheder. Mange nåede i mål inden fristen 1. oktober, samtidig med at Sikkerhedsstyrelsen signalerede, at de ville starte med dialog og rådgivning frem for håndhævelse.

Ifølge Niels Frimodt Sørensen, direktør i Signaturgruppen, er løsningen blevet godt modtaget:
"Det er vores indtryk, at forbrugerne har taget godt imod den nye kontrol, og at det ikke har været en alt for stor barriere for salget. Den bekymring, som branchen havde for, at det ville blive ødelæggende for muligheden for at drive forretning, var ubegrundet."

Udfordringen hos VildMedVin
VildMedVin stod overfor at skulle sikre overholdelse af lovgivningen samtidig med at opretholde en god kundeoplevelse. For virksomheden var valget af en MitID-baseret aldersverificering oplagt.

"Reelt set syntes jeg ikke, at der er noget valg. De alternativer, der er listet, er ikke mulige i en verden med mange ordrer, GDPR-lovgivning osv. Så MitID er den eneste løsning, men heldigvis også en god løsning. Det er en kendt løsning med høj tillid, og som de fleste danskere anvender dagligt. Derfor var jeg tryg ved den løsning, da den skaber genkendelse," fortæller Lars Duelund, Head of E-commerce hos VildMedVin.

Implementering og resultater
Med Signaturgruppens aldersverificeringsløsning blev implementeringsprocessen nem og hurtig. "Det gik heldigvis ret let og hurtigt. Vi havde hurtigt et testmiljø oppe at køre, hvor vi kunne teste diverse scenarier, inden lancering. Efterfølgende har der været lidt support, og det har været meget positivt at opleve, hvor hurtigt vi får svar og hjælp til at løse problemerne," siger Lars Duelund.

Dog har overgangen også betydet nye opgaver for kundeservice.

"Det giver ekstra arbejde i vores kundeservice, hvor vi nu også skal supportere visse kunder med deres MitID, og det ærgrer mig, at det er pålagt os. Men heldigvis får vi god support hos Signaturgruppen, når der er noget," forklarer Lars.

Kundeoplevelser og fremtid
VildMedVin har oplevet en midlertidig nedgang i konverteringsraten efter indførelsen af aldersverificering, men Lars Duelund er optimistisk: "Vi har monitoreret overgangen nøje og kan se en nedgang i vores konverteringsrate, hvilket jeg også forventede. Den forventer jeg så også på sigt kommer tilbage til 'normalt' niveau – især når alle i markedet har implementeret en aldersverificering, så vi konkurrerer på lige vilkår."

Råd til andre virksomheder
Lars Duelund opfordrer andre virksomheder til at vælge MitID som løsning for aldersverificering: "Det er den eneste løsning, der virker, og noget som forbrugerne kender godt. Så man kan trygt gå i gang."

En løsning med høj tillid
Ved at vælge Signaturgruppens Aldersverificeringsløsning har VildMedVin sikret at de selvfølgelig overholder loven, men også implementeret en løsning, der er velkendt og tillidsvækkende for danske kunder.

 

Har du brug for hjælp?
Hvis du er i tvivl om de nye regler, eller har brug for teknisk sparring om implementeringen, er du altid velkommen til at kontakte os. Hiv også gerne fat i

 

Susan Kit Hansen
Key Account Manager

Mail: susan.kit-hansen@ingroupe.com
Tlf: +45 30 69 55 08


Vi hjælper dig gerne med at sikre, at din webshop er klar til de nye krav.