Velkommen,
du er nu på vej til at administrere rettigheder på vegne af din organisation

Signaturgruppen Rettighedsstyring er en platform, der er designet til at hjælpe dig med at administrere og tildele rettigheder til dine medarbejderes MitID Erhverv. Med denne løsning kan du nemt konfigurere specifikke rettigheder, så kun autoriserede medarbejdere får adgang til følsomme oplysninger og systemer i din organisation.

Platformen understøtter både private tjenesteudbydere; som forsikringsselskaber og pensionsselskaber, samt udvalgte offentlige tjenester; som fonde og styrelser. Signaturgruppen, som driver platformen, samarbejder med disse tjenesteudbydere, hvilket betyder, at du som kunde hos disse tjenesteudbydere kan drage fordel af en effektiv og sikker rettighedsstyring.

Dette sikrer, at dine medarbejdere kun får de nødvendige adgange til disse tjenesteudbydere, samtidig med at dine data beskyttes mod uautoriseret adgang, når de færdes på tjenesteudbydernes digitale tjenester.

Brugerguides

Titel Beskrivelse
1. Onboarding af administrator Sådan bliver du den første rettighedsadministrator for din organisation
2. Tilføj flere administratorer Sådan opretter du flere rettighedsadministratorer for din organisation
3. Tildel rettigheder Sådan tildeler du rettigheder til medarbejderes MitID eller MitID Erhverv
4. Find UUID eller ID Sådan finder du UUID eller ID på medarbejdere
5. Tilføj samme rettighed til flere Sådan tildeler du rettigheder til mange medarbejders MitID Erhverv på én gang
6. Fjern medarbejdere Sådan fjerner du medarbejdere, der er slettet i MitID Erhverv, på én gang
Privatlivspolitik Privatlivspolitik for Signaturgruppen Broker
Vilkår Vilkår for brug af Signaturgruppen Broker Rettighedsstyring

Hvad er rettighedsstyring?

Gennem Signaturgruppen Rettighedsstyrings-platformen kan du søge og tildele specifikke rettigheder til dine medarbejderes MitID Erhverv-brugere.

Er det dig, der er er rettighedsadministrator. så har du ansvaret for at tildele og administrere rettigheder for medarbejdere og eventuelle eksterne forretningspartnere, der har brug for adgang til digitale tjenester fra tjenesteudbyderen, som du er kunde ved.

Tjenesteudbyderen opretter og gør de nødvendige rettigheder tilgængelige i Rettighedsstyringsplatformen, og det er gratis for din organisation at tildele og bruge disse rettigheder.

Ofte stillede spørgsmål

Du er måske allerede bekendt med processen med at give udvalgte medarbejdere adgang til offentlige systemer som SKAT og ATP gennem erhvervsadministrationen for MitID Erhverv.

Signaturgruppen Rettighedsstyring fungerer på lignende vis som en platform til administration af adgangsrettigheder på vegne af din organisation.

I modsætning til erhvervsadministrationen for MitID kan Signaturgruppen Rettighedsstyring udvide sin funktionalitet til at omfatte forskellige private tjenester, herunder forsikringsselskaber, pensionsselskaber og udvalgte offentlige tjenester som fonde og styrelser. Disse specifikke adgangsrettigheder kan effektivt administreres gennem Rettighedsstyringsplatformen.

Gennem Signaturgruppen Rettighedsstyring har du mulighed for at søge efter specifikke rettigheder, som tilbydes af den tjenesteudbyder, som du er kunde ved, og tildele de relevante rettigheder til dine medarbejderes MitID Erhverv-brugere.

Første gang du, som Rettighedsadministrator, logger ind på Signaturgruppen Rettighedsstyring, vil 'Medarbejder'-listen sandsynligvis være ufuldstændig, fordi systemet skal kende medarbejderidentiteterne for at vise dem.

Dette sker, når en medarbejder bruger deres MitID Erhverv for første gang til at logge ind hos en tjenesteudbyder, der bruger Signaturgruppen Broker. Hvis en medarbejder er blevet tildelt en rettighed, f.eks. adgang til pensionsdata, på vegne af deres organisation hos en pensionsvirksomhed, vil medarbejderen dukke op på 'Medarbejder'-listen i Rettighedsstyringsplatformen efter at han/hun har gjort brug af den tildelte rettighed – dvs. logget ind med sit MitID Erhverv hos pensionsvirksomheden.

Du skal logge ind på MitID Erhverv og søge den pågældende bruger frem. Ved at trykke ind på brugeren åbnes en oversigt over brugerinformationer, herunder findes brugerens UUID.

Link til MitID Erhverv

Er den eneste rettighedsadministrator ikke længere i en position, hvor vedkommende kan logge ind på Rettighedsstyringsplatformen og videregive administratorrettigheder til en ny medarbejder? 

I dette tilfælde er I nødt til kontakte jeres tjenesteudbyder, som kan assistere med deaktivering af den eneste oprettede rettighedsadministrator. Jeres tjenesteudbyder er dem, som I gerne vil administrere rettigheder ved.
Så hvis I er kunde ved et forsikringsselskab og skal bruge Rettighedsstyringsplatformen til at give en medarbejder rettighed til at logge ind ved forsikringsselskabet - så er det forsikringsselskabet I skal kontakte for at få deaktiveret rettighedsadministratoren. 

Når den tidligere rettighedsadministrator er deaktiveret kan en ny rettighedsadministrator påbegynde et nyt onboarding forløb for at blive den nye rettighedsadministrator for organisationen.

Du kan gå til MitID Erhverv selvbetjening - her kan du se information om ’Brug af mit private MitID’ og dermed også om du bruger dit private MitID til Erhverv. 

Link til MitID Erhverv